Stimulastik 3-12 mdr.

Ved ergoterapeut og Stimulastikinstruktør Kirstine Rosenfeldt og ergoterapeut og Stimulastikinstruktør Signe Busch Nielsen

Lektionerne foregår i Gymnastiksalen på Fredericia Sygehus, Dronningensgade 95, 7000 Fredericia.

Stimulastik er bevægelse og afspænding for forældre og barn. Stimulastik, som kommer af ordene stimulation og gymnastik og er en ny træningsform i Danmark, som er udviklet af ergoterapeuter til børn mellem 0-2 år ca.

Stimulastik er aktivitet for både forældre og barn, hvor instruktøren giver idéer til stimulation af barnet gennem leg. Stimulation, aktivitet og bevægelser giver naturligt trætte børn og forældrene bliver mere opmærksomme på barnets udvikling. Stimulastik kan desuden have en forebyggende effekt på fejludvikling hos f.eks. svage børn, børn der er født for tidligt eller børn, der er meget urolige.

Bevægelse og sanseoplevelser med kroppen stimulerer dit barns hjerne. Stimulering af sanserne er en direkte forudsætning for barnets udvikling, såvel fysisk, psykisk som socialt.

Stimulastik er bevægelse og sanseoplevelser for dit barn. Det er vejen til roligere og kvikkere børn og er i bund og grund 'tumlelege' med dit barn.

Stimulastik består af forskellige bevægelser, der stimulerer barnets sansemotoriske udvikling. Vi triller, gynger, føler, leger, flyver og masserer, og du får dejligt og givende samvær med dit barn. Derudover får du gode idéer til sjove lege med hjem.

Medbring venligst:
Tæppe/badehåndklæde til, at lægge på måtten. Forælderen anbefales desuden at iføre sig løst, bevægevenligt tøj.

Læs mere på www.stimulastik.dk.

Vi har Stimulastik:

  • Mandag kl. 12.15-13.00 - ca. 3-6 mdr.
  • Mandag kl. 13.15-14.00 - ca. 6-12 mdr.
  • Tirsdag kl. 16.00-16.45 - ca. 12 mdr.-2½ år

Læs mere om tid, sted og pris her.